Cron-aften 007

Cron-aften 002

Cron-aften 001

Vi giver 10% i rabat på mad ud af huset,

som afhentes i restauranten.

 

OBS!! Rabatten gælder ikke sammen med andre tilbud

Restaurant Cro'n holder åbent for selskaber og arrangementer om søndagen,

dog min. 15. gæster og ved forudbestilling.

Hold din næste fest på Cro'n...

F.eks. dåb, konfirmation, bryllup, rund fødselsdag osv.

Ring og hør nærmere ved Gitte.

Til oversigten

Historien om et af Odenses kendte lokal-miljøer.
-(Af Torben Madsen, modificeret af Arne Therkildsen).

"Restaurant Cro'n"

Det gode danske køkken vandt til sidst

Her er den spændende historie om "Blomsten" i Odense, der efter mange års omskiftelighed endte lykkeligt som Gittes hjemsøgte "Restaurant Cro'n".

For mange år siden fik lokale beboere fjernet skæg hos barberen i Dronningensgade 29. - Senere kunne de købe tobak samme sted og i 1956 blev forretningen til "Vestre Kaffebar". - Ikke mindst byens vinduespudsere vandt styrke her med barens gode kaffe.

I 1967 kom der mere på menuen. Det sørgede køkkenets Elly for, efter samråd med sine chefer, regiments-musiker Ib Dahl Hansen & Marianne Groth samt smedemester Carl Mørcke. De tre debutanter i branchen indrettede stedet som morgenværtshus og spisested med åbningstid fra 5 morgen til midnat. Det blev passende døbt "Blomsten", efter Ib Dahls meget livlige tilholdssted i Istedgade i København. - Borde og stole blev nødvendigvis naglet fast og smed Carl Mørcke underholdt lystigt med harmonika og virkede tillige som udsmider af alt for livlige sjæle.  

I 1969 overtog Tove & Bent Knudsen "Blomsten", men efter 1½ år havde de fået nok, hvorefter en stamgæst, assurandør Jens Erik Frandsen, overtog værtsskabet. - Som stamgæst vidste Jens Erik nok, hvad han gik ind til, og han formåede da også at styre de urolige gemytter med hjælp af servitrice Yvonne Hansen og Torben Svendsen, den senere ejer af morgenværtshuset "Tinsoldaten" i Frue Kirkestræde. Ib Dahl Hansen, der foruden "Palmehaven", "Klaveret" og "Underhuset" stadig ejede Dronningsgade 29, antog efter Jens Erik Frandsens 10-årige periode, Gunner Larsen og Dan Nørskov, som bestyrere af "Blomsten". Men efter blot et halvt år havde også de fået nok, hvorefter brødrene Torben og Spencer Birkekjær Jensen blev sat ind. Med deres indtræden var det slut med  med morgen-åbning og morgen-branderter. - Men ak, så begyndte den farverige blomst at falme. - Men  "Blomsten" blev reddet med ny "gødning".

Café og beboerhus med kultur og ildsjæle

I foråret 1981 vågnede "Blomsten" fra sin dvale, da 39 anpartshavere for hver 1000 kr. skabte kombineret café og beboerhus med Yvette Christoffersen og Michael Ramløse som bestyrere. De 39 nye anpartshavere var aktive ildsjæle, der til stadighed gennemførte udstillinger, musik, teater og andet af den kulturelle skuffe. - Som fast quizvært fandt man forøvrigt by-historiker, forfatter, senere "sprogdoktor" og byrådsmedlem, Anders W. Berthelsen 

Det kulturelle kollektiv havde også smag for det kulinariske, og som ugentlig afveksling inviterede man en gæstekok til at kæle for udvalgte retter. - Disse gourmet-aftener var gennem mange år et tilløbsstykke, hvor også børn blev gjort aktive. - Danmarks tv-kiggere så således børn bage pandekager i Dronningensgade i Odense.

Da ejerskabet til "Blomsten" blev afløst af lejemål i midtfirserne opgav man det kollektive ansvar, hvormed det ædle princip om non-profit røg. - Den første til at nyde godt heraf var lektor Gerard Lehmann, efterfulgt af lærer Finn Gerd Bendixen og slagtermester Erik Ringsmose. Fælles for dem var, at de dog fortsatte med såvel kulinariske som kulturelle tiltag. - I den sidste halve snes år var "Blomsten" således ramme om den stadigt mere accepterede jazz-kultur.

Det gode danske køkken vandt til sidst

I år 2000 tog "Blomsten" hul på et nyt kapitel i sin farverige historie, idet kokkeparret, danske Anne-Mette Paulli og hendes portugisiske mand, Jaime Filipe Ferreira, ændrede stedet og indførte eksotisk gourmet-aften hver aften under navnet "CPR" med kvartetten "Maroon" som husorkester. - Men dette kapitel varede kun et par år.

I år 2002 rykkede så Dorthe CRONhammer ind under navnet CRO'N med gode danske retter på menukortet, og så kom der "sang i gaderne" igen. - Som fynboerne spøgende siger, når de mener "gang i sagerne".

I år 2008 overtog det hjemsøgte madsteds 24-årige køkkenchef, Gitte Poulsen, "Cro'n" i forpagtning, og alle, der værdsætter god dansk mad, skabt fra bunden, samstemmer:

 

Herligt, at Dorthe valgte køkkenets velfortjente Gitte til ny restauratør på Restaurant Cro'n.